Moder natur som æterisk olie
De kan skabe velvære og stemning. Er de ægte bedre end de syntetiske? De er et naturligt middel mod flere lidelser og har terapeutiske egenskaber.
Af: Peter Rasmussen, Droge.dk
Hvornår fik vi kendskab til æteriske olier?
I oldtidens Kina, Indien, Iran og Ægypten var der en udbredt brug af æteriske olier til f.eks. anvendelse som parfume, smagsgiver og i nogle tilfælde som balsamering af de døde.
I Europa begyndte man i middelalderen at destillere og dermed gik man fra almindelig brug af urter til æteriske olier, som blev anvendt til smertestillende, bakteriehæmmende og sårhelende formål mv. I takt med at opdagelsesrejsende kom rundt i verden, blev kendskabet yderligere udvidet til mere end 60 forskellige æteriske olier, der blev enten anvendt medicinsk eller som parfume.
Æteriske olier er naturlige olier udtrukket fra planter, og de enkelte æteriske olier indeholder typisk mere end 100 – 500 bioaktive komponenter.
Hvor findes de æteriske olier?
Det er typisk en bestemt plantedel i en given plante, træ eller frugt der indeholder æterisk olie. De giver planter deres duft og smag, og ikke to af dem dufter eller smager helt ens, ligesom også deres egenskaber er individuelle. For planterne er de livsvigtige, enten som lokke-, skræmme-og beskyttelsesmiddel.
Hvert kontinent og land har sine egne specielle naturkilder til fremstilling af æteriske olier, men de største producenter er i de tropiske og subtropiske områder. Der findes dog større produktioner overalt i verden, f.eks. af lavendel i Frankrig, tea tree olie i Australien og appelsinolie i Spanien etc.
Det samlede indhold af æterisk olie i en plante ligger på 1-2 pct., men kan også være lavere
Æterisk eller essentiel?
Man kalder dem somme tider for ’plantens personlighed eller ’plantens sjæl’, men det er nu deres flygtighed, der har givet dem betegnelsen æterisk. Og essentielle olier er lige så korrekt. Begge betegnelser dækker over nøjagtig det samme, nemlig koncentrerede, flygtige, aromatiske planteolier, som indeholder ikke-vandopløselige organiske forbindelser.
Hvad er det de kan?
Ud over duft har de essentielle olier meget potente bakterie-, virus- og svampedræbende egenskaber, og det har gjort dem populære i disse anti- konserveringsmiddel-tider. Til overflod har de også terapeutiske egenskaber. De trænger ned gennem huden, der netop villigt optager fedtopløselige molekyler, og i essentielle olier er de ganske små.
Kan man anvende essentielle olier ufortyndet?
Med ganske få undtagelser er svaret NEJ, men f.eks. tea tree og lavendel, kan anvendes ufortyndet på mindre hudpartier. Tea tree på for eksempel en bums går an.
Æteriske olier er højkoncentrerede og kan virke giftige ved overeksponering af forskrevne doser. På huden kan de give irritation som rødme og svie og i værste fald ætse, give sår og allergi, så det er altid en god ide at teste med en svag dosis først.
Er der forskel på naturlige og syntetisk fremstillede?
Essentielle olier fra planter indeholder flere hundrede kemiske komponenter, heraf en del sporstoffer i mængder, der ikke engang kan måles og dermed heller ikke kopieres.
En syntetisk fremstillet duftolie er lavet som en slags ”pixelleret kopi” og mangler f.eks. alle de førnævnte sporstoffer, som formentlig lader til at være helt afgørende for oliens terapeutiske gennemslagskraft.
Det vil sige, at den syntetiske olie ved inhalation sagtens kan give en autentisk duftoplevelse, men er mindre interessant eller knap så værdifuld i videre terapeutisk sammenhænge. På et produkts deklaration (INCI) har essentielle olier og syntetisk fremstillede duftstoffer samme kemiske betegnelse, så det kan være svært at se forskel.
Naturlige æteriske olier kan også give allergi
Uanset om en æterisk olie kaldes ”naturligt” eller ”økologisk” i sin markedsføring, giver den ikke allergierne større beskyttelse end andre produkter.
Duftstof allergi er svaret, og det er bestemt en allergi, der skal tages alvorligt. Forskere fra Rigshospitalet har fundet ud af, at der er visse æteriske olier (helt præcist 26), der udløser en allerede eksisterende duftstof allergi. Derfor giver det også god mening, at det er lovpligtigt, at ekstra-deklarere æteriske olier, hvis de indeholder et af de 26 stoffer. Se disse her => https://droge.dk/de-26-deklarationspligtige-parfumestoffer-2
Æteriske olier som antibiotika?
Gennem tiden har forskningen fundet mange nye egenskaber gennem forsøg, der viser at de æteriske olier indeholder antibakterielle egenskaber, så man kan bruge dem imod mikroorganismer.
Det vil sige at de kan beskytte og bekæmpe visse virusser, bakterier, parasitter m.m. og f.eks. forskningen viser at oregano-olier indeholder flere stoffer, der kan modvirke visse skadelige bakterier og svampe i vores tarmsystem, og derved kan oregano-olien have en lindrende effekt på visse typer af tarmsygdomme.
De æteriske olier anvendes endnu ikke i stor udstrækning, men naturbehandlere og visse læger er begyndt at få øjnene op for deres eksistens i takt med, at de ser forskningsresultaterne.
En af de rigtig gode egenskaber ved æteriske olier er, at sygdomsfremkaldende mikrober ikke opbygger resistens mod dem, som de tit ses ved almindelig antibiotika.
Æteriske olier som naturligt pesticid
Forskning har vist, at æteriske olier har potentiale som et naturligt pesticid. I casestudier har visse olier vist sig at have en række afskrækkende virkninger på skadedyr, specielt insekter og udvalgte leddyr. Disse virkninger kan omfatte frastødning, hæmning af fordøjelsen, svækkende vækst, faldende reproduktionshastighed eller død af skadedyr, der forbruger olien. Molekylerne i olierne, der forårsager disse virkninger, er dog normalt ikke-toksiske for pattedyr. Disse specifikke handlinger fra molekylerne muliggør udbredt anvendelse af disse grønne pesticider uden skadelige virkninger på andet end skadedyr. Æteriske olier, der er blevet undersøgt, omfatter rose, citrongræs, lavendel, timian, pebermynte og eukalyptus.
Visse essentielle olier har vist sig i studier at være sammenlignelige, hvis ikke overstige, i effektivitet med DEET, som i øjeblikket markedsføres som det mest effektive myggeafvisende middel. Selvom æteriske olier er effektive som pesticider, når de først påføres i anvendelser som myggeafvisende på huden, er det kun effektivt i dampstadiet. Da dette trin er relativt kortvarigt, anvendes cremer og polymerblandinger for at forlænge dampperioden med effektiv afstødning.
Under alle omstændigheder er brug af æteriske olier som grønne pesticider i stedet for syntetiske pesticider visse økologiske og miljømæssige fordele, såsom nedsat restvirkning. Derudover kunne øget brug af æteriske olier som skadedyrsbekæmpelse ikke kun have miljømæssige fordele, men også økonomiske fordele, da markedet for æteriske olie godt kan udvides med fordel til gavn for økologiske landmænd og miljøbevidste forbrugere.
Hvad indeholder æteriske olier
Æteriske olier, som alle organiske forbindelser, består af carbonhydrid molekyler og kan yderligere klassificeres som terpener, alkoholer, estere, aldehyder, ketoner og fenoler mv.
Hver eneste olie har som regel langt mere end hundrede komponenter, men de mest vigtige og mest forekommende bestanddele i æteriske olier kan du se her:
Aldehyder:
Aldehyder har desinficerende, antiinflammatoriske og opløftende egenskaber. Aldehyder giver lemongrass og citronella og melissa den citruslignende duft samt de opfriskende egenskaber.
Monoterpene alkoholer:
Monoterpene alkoholer har antispetiske og antivirale egenskaber og virker svampedræbende. Disse alkoholer har aromaterapeutisk og opløftende virkning. Linalool og citronellol er f.eks. monoterpene alkoholer og begge stoffer er på listen over de 26 stoffer, der ifølge EU lovgivning skal deklareres som allergifremkaldende.
Sesquiterpene alkoholer:
Sesquiterpene alkoholer findes i tysk kamille, ingefær, patchouli, carrot seed, cedertræ, sandeltræ, sort peber, myrra, og frankincense. Sesquiterpene alkoholer er med til at danne de dufte der enten skal beskytte planten eller hjælpe den til at tiltrække insekter mm.
Terpener:
Næsten alle planter indeholder terpener i mange forskellige opbygninger, lige fra simple til mere komplekse.
Terpener er de små molekyler, der dikterer, hvordan forskellige arter af planter lugter, smager og endda påvirker dig. Du vil finde disse molekyler i alle planter, som et eksempel er terpener ansvarlige for tomaters røde farve og særskilte smag. Disse molekyler har også betydelig medicinal værdi. Terpener har antiseptiske, stimulerende og antiinflammatoriske egenskaber.
Fenoler:
Thymol og carvacrol er eksempler på fenoler. Fenoler er nok de plantestoffer, som har de bedste antiseptiske egenskaber. Thymol og carvacrol findes i f.eks timianolie og kanelolie. Man bør anvende fenoler i lave koncentrationer og i korte perioder.
Ketoner:
Ketoner kan være giftige (i f.eks thuja og malurt), men har også terapeutiske regenererende egenskaber. Ketoner findes også i eukalyptus, pebermynte og rosmarinolie, hvor de har slimløsende egenskaber, ligesom de er nyttige for hudens regenerering. Olier med højt indhold af ketoner skal anvendes med forsigtighed.
Ætere og Oxider:
Den væsentligste terapeutiske virkning af oxider er, at den virker slimløsende med 1,8-cineol – almindeligt kendt som eucalyptol.
Kumariner:
Nogle kumariner er UV følsomme. Olier der har et højt indhold af disse kumariner, er fotosensibiliserende, hvilket betyder, at de gør huden mere følsom og sensitiv overfor solens UV-stråler.
Olier som er fotosensibiliserende, bør aldrig anvendes på huden i forbindelse med solbadning eller længere ophold i solen.
Appelsinolie, bergamotolie, citronolie, grapefrugt, mandarinolie bør ikke bruges 12 timer før solbadning samt til parfumering af tøj.
