Timianolie æterisk
Anvendelse:
Kosmetik
Virker inflammationshæmmende og antiseptisk.
Velegnet til fedtet og uren hud.
Dosering: Max 1%. Må aldrig anvendes ufortyndet.
Duft: Mellem-topnote.
Fremstillet ved vanddampdestillering af blad fra Thymus vulgaris.
Levnedsmiddelkvalitet.
Indeholder følgende af de deklarationspligtige 26 parfumestoffer: Linalool, limonen, benzylbenzoat og geraniol.
Ingredients: Thymus Vulgaris Leaf Oil.
Produktet er i sin rene form faremærket:
Fare: Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene. Kan forårsage allergisk hudreaktion. Forårsager hudirritation. Forårsager alvorlig øjenirritation. Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger. Brandfarlig væske og damp
Timianoliens virkninger
Timianolie har længe været anvendt som naturmedicin, selvom der ikke findes nogle videnskabelige beviser for dens effekt på menneskets sygdomme eller helbred generelt.
Timianolie indeholder dog et stof, der er interessant i forhold til menneskets helbred: Thymol (også kaldet timiankamfer). Man ved følgende om thymol:
- Virkning: Thymol har en antiseptisk virkning og kan desuden mindske nogle bakteriers resistens overfor penicillin. Herudover har thymol svampedræbende egenskaber
- Forekomst: Thymol forekommer naturligt i timianolie, men kan også udvindes af timian, oregano og en række ander planter. Herudover kan thymol også fremstilles syntetisk
- Udvinding: Have-Timian indeholder 20-54% thymol
- Anvendelse: Thymol er den primære antibakterielle ingrediens i flere typer mundskyl. Thymol anvendes ligeledes som den primære antibakterielle ingrediens i nogle hånddesinficeringsmidler (især de økologiske). Thymol kan i øvrigt bruges til at fremstille mentol
- Historie: Selvom kilderne er vage, er der en vis evidens for, at de gamle egyptere såvel som grækere anvendte thymol til flere formål – heriblandt medicinske
Selvom thymol forekommer naturligt i timianolie, ville det være forkert at tillægge timianolien de samme egenskaber som thymol, idet der ikke er noget videnskabelige beviser for, at timianolie og thymol har samme virkning. Hertil kommer, at ekstrakter af olier ofte kan have en kraftigere eller mere effektiv virkning end olien selv.
Anvendelse
Timians æteriske olier indeholder masser af antioxidanter. Antioxidanter har en formidabel evne til at holde huden frisk og ung. Der er formentlig derfor man har gennem århundrede ment at timian forsinker huden aldringsproces.
Hvis du ikke vil lave din egen creme, kan du i stedet optimere den creme, du allerede har stående på hylden. Tilsæt 5 dråber æterisk timianolie til 50 ml creme, rør rundt, så den æteriske olie fordeler sig jævt i cremen og derefter er den klar til brug.
Hvis du gerne vil holde insekter væk fra f.eks. dit bord i haven, kan du komme nogle dråber af den æteriske timianolie i et par glas med varmt vand og stille dem på bordet. Pynt glassene f.eks. med nogle kviste af timian også, således det ligner noget bordpynt.
Hvis du skal være i områder med mange myg, kan du bruge en timiansalve på udsatte steder. Salven er længere om at trænge ind i huden og vil af samme grund have længere tids virkning.
Antiseptisk
Timian har antiseptisk virkning på grund af sit store indhold af aktivstoffet thymol, der ofte anvendes i mundskyllevand.
Timian kan anvendes ved en del dårligdomme lige fra dårlig ånde til ømme muskler og kramper.
Den er især effektiv ved hudproblemer, og Hippokrates kendte allerede dengang til den værd mod problemer med åndedrættet.
Som æterisk olie er timian meget kraftigt virkende. Olien har været anvendt i bandager til behandling af betændelse i tånegle og virker som fungicid.
Timians egenskaber er gode i teer, da det kan lindre mod hoste og bronkitis. Timian fungerer fint sammen med andre lægeurter, f.eks. citronmelisse.

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.